Om akutkonsultation

D. 1/10-18

Åben akut konsultation: Alle hverdage kl. 8.00-9.00 (fremmøde senest kl 8.30)

  • Ved akut opstået sygdom eller akut forværring af kendt sygdom kan du møde op i klinikken uden tidsbestilling og få foretaget en kort, akut vurdering.
  • Du skal ikke længere ringe til klinikken for at bestille en akut tid.
  • Kør sygesikringskortet igennem standeren og henvend dig i skranken.

Afhængig af problemstillingen vil vores klinikassistenter foretage en første vurdering og bede dig få foretaget fx urinprøve, infektionstal mv. forud for vurderingen ved lægen. Alle med feber bedes måle rektal temperatur hjemme alternativt gøres dette ved ankomst i klinikken. Enkelte problemstillinger er vores klinikassistenter oplært til selv at behandle. Ved ønske om at blive set af den læge som har bedst kendskab til dit sygdomsforløb, bedes du oplyse det i skranken og vi vil bestræbe os på at imødekomme dette såfremt arbejdet tillader det.
For at give bedst mulighed for at alle med akut opstået, behandlingskrævende sygdom kan få en akut vurdering samme dag, er en akut konsultation begrænset til det ene akutte problem. Man kan således ikke samtidigt få målt sit blodtryk, diskutere sin faste medicin eller lignende, til dette skal der bestilles en almindelig tid. Der afsættes typisk 5 minutter til en akut konsultation.

Akut opstået sygdom er fx: Nyopstået smerter, udslæt, infektionssygdomme, vejrtrækningsbesvær eller traumer.

Man kan ikke bruge akut konsultation til sygdom der har stået på gennem længere tid, flere eller større problemstillinger, sygemeldinger, attester eller bestilling af beroligende- eller sovemedicin mv.